INSPIRATIONER

”Mine inspirationskilder er mange og forskelligartede. Det er de små ting i hverdagen, som man ellers let overser eller måske noget de fleste ikke ser skønhed i, som jeg undersøger og husker. Smukt forfald kan ofte være en mere spændende inspiration end noget der er nyt, fikst og færdigt. I de ting jeg finder, kan det være det visuelle udtryk eller det fysiske udtryk, der er inspirerende. Eksempelvis er materialets kvaliteter, når man rører ved det, utroligt givende. Naturen er dog den største inspiration. Livskraften, farverne, formerne og den umådelige evne til at trodse, selv de mest hårde betingelser. Jeg finder især inspiration i millioner år gamle fossiler eller forrevne klippevægge der stolt tårner sig op. Naturen er en evig inspiration, en uudtømmelig kilde."